Dette er en guide til, hvordan du opsætter en risikoskabelon i Privacy
En del af din virksomheds GDPR-opgave er at lave en risikovurdering af den enkelte behandlingsaktivitet. Nedenstående video tager dig igennem de forskellige steps, når du skal lave en risikovurdering i Privacy.
Step 1
Tryk på menupunktet "Risko" som du finder i menuen til venstre i Privacy.
Step 2
Første gang du klikker ind på risiko-modulet, vil du blive gjort opmærksom på, at du endnu ikke har lavet en risikoskabelon for din organisation.
Du opretter risikoskabelonen ved at klikke på "Risikoskabelon"-knappen.
Step 3
Du vil nu blive præsenteret for en række forskellige risikoscenarier. Du kan vælge de risikoscenarier til, som er relevante i netop din organisation ved at klikke på de forskellige spørgsmål.
Tip: Hvis du vil have en uddybende forklaring af risikospørgsmålene, skal du klikke på informationsikonet til højre
Step 4
På højre siden af skærmen finder du risikoskabelonen.
Note: Risikoskabelonen indeholder de risikospørgsmål, du tilvælger under Step 3.
Step 5
Du har mulighed for at åbne for det enkelte risikoscenarie. Dette gør du ved at klikke på ikonet til højre for risikospørgsmålet.
Når du har åbnet et risikoscenarie, kan du give denne et standadsvar for konsekvens og sandsynlighed, hvis dette anses som værende en fordel for din organisation.
Tip: Klik på "Nulstil" ude til højre for at nulstille din besvarelse
Hvis du eksempelvis vurderer, at det pågældende risikoscenarie som udgangspunkt altid har konsekvenser, der kan overkommes samt moderat sandsynlighed, har du mulighed for at vælge dette til. På denne måde vil disse besvarelser blive benyttet som udgangspunkt på alle dine behandlingsaktiviteter fremadrettet.
Note: Selvom du tilvælger standardsvar for konsekvens og sandsynlighed, har du mulighed for at ændre svaret under den individuelle behandlingsaktivitet efterfølgende
Step 6
Du finder også et klassificeringsmodul ved at trykke på "Klassificering".
Note: Klassificeringen måler på nogle forskellige parametre og scenarier ud fra din dokumentation
Som udgangspunkt er alle scenarier under klassificeringen blevet tilvalgt. Du har dog mulighed for at gå ind og sige, at du ikke ønsker, at der bliver målt på de specifikke scenarier i dit tilfælde. For at fravælge scenariet skal du blot klikke på scenariet, du vil fravælge.
Step 7
Nu kan du gå tilbage til risikosiden. Tryk på "Risiko" i menuen til venstre.
Da du nu har lavet din organisations risikoskabelon, vil du blive præsenteret for risikomodulet.