Denne artikel er en grundlæggende beskrivelse af Privacy og de overordnede funktioner
Behandlingsaktiviteter er centrale for vores Privacy produkt. Derfor er det vigtigt, at du forstår dette koncept.
Hvad er en behandlingsaktivitet?
En behandlingsaktivitet kan oversættes til en arbejdsproces, hvor du behandler personoplysninger. Det kan både være almindelige og følsomme personoplysninger.
Almindelige personoplysninger omfatter alle oplysninger, der ikke er klassificeret som følsomme personoplysninger. Det kan for eksempel være identifikationsoplysninger som navn, adresse, alder og uddannelse.
Følsomme personoplysninger er oplysninger om race og etnisk oprindelse, politisk overbevisning, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningstilknytning, genetiske data, biometriske data til entydig identifikation, helbredsoplysninger og seksuelle forhold eller seksuel orientering.
Ydermere kan de data du behandler både være interne data på medarbejdere og eksterne data på kunder og leverandører. Et eksempel på en intern behandlingsaktivitet inden for HR-området er "Løn".
Overordnede funktioner i Privacy
Privacy er et digitalt værktøj til at dokumentere og administrere behandlingen af persondata i en organisation. Med Privacy kan du:
- Oprette og vedligeholde dine behandlingsaktiviteter
- Dokumentere deling af data med databehandlere og databehandleres deling til underdatabehandlere.
- Tilgå din fortegnelse inden for få klik.
- Få et overblik over dine databehandlere og i hvilke behandlingsaktiviteter de er en del af
- Få et overblik over overførsler til usikre 3. lande.
Support
Hvis du har nogle spørgsmål må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Send os en besked i vores support og vi vil svare hurtigst muligt.